Forrige dag Mandag 13/01 Næste dag

Monday Juke Joint med Nana Nørgaard og Kira Martini

Monday Juke Joint med Nana Nørgaard og Kira Martini

Kl. 21.30 / fri entré

Monday Juke Joint er en åben akustisk scene med et hovednavn og en vært.
I "gamle dage" var en Juke Joint et sted med musik, druk og gambling.
Sådan en Juke Joint lå typisk i et kryds på en hovedvej i det sydlige USA.
Mojo ligger hverken i USA eller på en hovedvej - men den stemning som den beskrivelse fremkalder, kan man let forestille sig være en del af Mojo.
Hver mandag er der åben scene for alle der har en sang på hjertet.
Nogen kalder det singer-songwriter - vi kalder det Monday Juke Joint.
denne anden mandag i Januar er det Nana Nørgaard der er hovednavn og Kira Martini der er vært.

Med sin mørke sensuelle stemme og autoharpen i favnen, er sangerinde og sangskriver, Nana Nørgaard, en helt speciel dragende oplevelse. Hun har en unik lyd og et tekst-landskab, som får dig til at spidse ørerne.

De seneste to gange, guitaristen Mike Stern har spillet i Danmark, har han haft Nana med som gæstesolist. Nana er også aktiv som den ene halvdel af rock-duoen, The Bowdashes, som spiller og turnerer både i Danmark, Sverige og Norge. De spillede bla. på SPOT sidste sommer, og har et nyt album på vej i 2020.



Website

www.facebook.com/pages/Mojos-Monday-Juke-Joint/171519039559782?v=info