Forrige dag Søndag 05/01 Næste dag

Høgen

Høgen

Kl. 21.30 / fri entré

Søren Høg, der i perioden fra 2002-07 udgav tre soloalbums under navnet Hawk bakket op af en lang række topmusikere fra ind- og udland, er efter en pause på ti år endelig vendt hjem til den musik han elsker så højt, nemlig soul- og Rhythm’n’Blues.
Sammen med forlæggeren og trommeslageren Thomas Vilhelm er der lagt i kakkelovnen til en fremtid med soul og blues i ascendanten, genrer de begge mestrer med sikker rutine og overskud.
Sammen kalder de sig Høgen og en stor del af repertoiret består af Søren Høgs egne sange fra de tre engelsksprogede plader men der bliver også plads til enkelte udefrakommende favoritnumre.
Kig forbi og lad dig overraske det bliver en funky Tour de Force back to The roots, med et par voksne herrer stærkt inspireret af kunstnere som Stevie Wonder, Marvin Gaye, Al Green, Sly Stone og Delbert McClinton.
Dog synger Høgen med sit eget næb og vælger sine egne musikalske flyveruter.