Forrige dag Lørdag 20/01 Næste dag

The Fried Okra Band

The Fried Okra Band

Kl. 22.00 / entré 80,-

I 2017 vandt Fried Okra Danish Blues Challenge. Det betyder, at orkestret sammen med en række andre europæiske bluesbands skal spille i Hell i Norge, hvor European Blues Challenge afholdes i 2018.

Fried Okra en bluesbaseret trio fra København. De har fået et internationalt ry for deres alternative bud på bluestraditionen – bandet har optrådt både i Finland, Sverige, Norge, Letland, Østrig og Spanien.

Bandet er i konstant udvikling og har siden dets start taget mange former. Først med elbas, så med sousaphon, så trio med to guitarer og trommer og nu trio med elbas. Det tvinger gruppen til hele tiden at forholde sig åbent til deres sange, og live fortolkes sangene også forskelligt fra koncert til koncert og i høj grad påvirket af samspillet med publikum.
Fried Okra er ikke sådan at sætte i bås. Det originale materiale er sig selv og har alligevel dybe rødder i bluesen. Lidt lyd af USA - Louisianas sumpe, Mississippis juke joints - og meget lyd af København.
”Vi har lyttet til bluesmusikere fra den her lille, nordlige del af Mississippi – Burnside og Kimbrough. Men også til Poul Dissing og de hjemlige bluesfolk, Troels Jensen, Peter Thorup, Kenn Lending osv.” – Morten Lunn.
Inspirationen fra John Lee Hookers hypnotiske blues er tydelig, men bandet er meget påvirket af den lille undergenre, Hill Country Blues, fra Mississippi.
Resultatet af de forskellige inspirationer er en god blanding af blues, rock, roots. Det er ikke få navne, der er kommet op efter koncerter - ZZ Top, Jack White, The Doors for at nævne nogle.
Teksterne fylder meget i Fried Okras univers og handler om alt fra druk og kærlighed til Sofia Coppola.
Fried Okra - fried orca, fried oprah – misforståelserne er mange.
Men - fried okra, det er en velsmagende, stegt, sekskantet grøntsag på størrelse med en ærtebælg kendt fra de amerikanske sydstaters køkken.
Den kan også anbefales.


”Man kan lige så godt være sig selv, alle de andre er alligevel taget”.
Fried Okra Band.

Besætning

Morten Lunn (Guitar/diddley bow/vokal), Anders Wahlin (bas) og Thomas Crawfurd (trommer/perc/mandolin)

Website

www.friedokraband.dk
gaffa.dk/anmeldelse/86067