Forrige dag Fredag 01/12 Næste dag

The Blues Overdrive

The Blues Overdrive

Kl. 22.00 / entré 80,-

The Blues Overdrive vinder af 'European Blues Awards 'Album of the Year'.

The Blues Overdrive's seneste album Clinch! blev fornyligt kåret til 'Album of the Year' da prisvinderne til European Blues Awards blev annonceret under London BluesFest i O2 Arena.
Bandet spiller musik der får fortid til at lyde af fremtid og viser hvordan bluesmusik kan spilles i en spændende moderne form. Der blandes stilsikkert elementer fra klassisk Chicago blues til tranceagtige og hypnotiserende delta grooves på en ny måde men stadig uden at komme for langt væk fra kilden.

Med pladen har bandet fået radio-airplay over det meste af verden og har været 'ugens album' både i britisk og australsk radio. Dertil kommer et overvældende antal af flotte anmeldelser.Deriblandt fem stjerner i Europas førende bluesmagasin Bluesnews med ordene “Der er kort og godt en originalitet og et melodisk drev i dette band som det er let at blive besat af.“

Deres debut 2012 gav dem et internationalt gennembrud og i 2013 modtog de prisen som 'Årets Debut Album' af det anerkendte tyske musikmagasin Wasser Prawda og tilbage i 2003 slog The Blues Overdrive sit navn fast på den danske bluesscene ved at vinde den prestigefyldte jubilæumskonkurrence på det skandinaviske bluesmekka, Mojo Blues Bar i København.

På scenen udviser bandet et højt internationalt niveau. Guitaristerne Andreas Andersen og Martin Olsen har et nærmest telepatisk sammenspil. Godt hjulpet på vej af den ekstraordinære backing fra den texansk funderede bassist Brother Birck og den svenske janitshar Louisian Boltner. Bandet balancerer hele tiden på en knivsæg – der hvor både musikere og publikum skal være på tæerne og der hvor det næste moment er spændende!

De seneste år har orkestret været et af landets mest efterspurgte i genren med over 100 koncerter i ind og udland. Deriblandt tæller Skanderborg Festival, Copenhagen. Jazz Festival, Copenhagen Blues Festival og flere store internationale festivaler og turneer i blandt andet Tyskland, Norge, Sverige, Polen og England.

Med et underholdende show og et alsidigt repertoire er der noget for enhver musikelsker. Kort sagt er det en af de koncerter man ikke må gå glip af!

Gaffa’s respekterede anmelder Esben Strunk skrev:
'Internationalt format på danske bluesdrenges toer. Håndværket er i den grad i orden her, hvor Martin Olsen og kompagni minsandten får hjælp på to tracks af den amerikanske stjerneguitarist Duke Robillard på en plade hvor bandet hverken agerer musikalsk frilandsmuseum i den rendyrkede stiløvelses tegn eller hopper i den modsatte grøft og kaster sig ud i fornyelse og modernisering for moderniseringens egen skyld. Resultatet er blåt og solidt – lyt selv.'

Besætning

Martin Olsen (guitar/vokal), Andreas Andersen (guitar), Thomas birck (bas) og Mattias Rindom (trommer)

Website

www.bluesoverdrive.dk