Forrige dag Tirsdag 09/04 Næste dag

Slim Tuesday feat.
Penny Lundborg

Slim Tuesday feat. 
Penny Lundborg

Kl. 22.00 / fri entré

I New Orleans har de (kun) Fat Tuesday en gang om året på Mojo har vi Slim Tuesday en gang om måneden.

Den anden tirsdag hver måned er lagt i hænderne på Bluesikonet Nisse Thorbjørn (hca/voc/gui)
Tanken er at udforske duo formatet med forskellige gæster.

Denne tirsdag Aften er Penny Lundorg Gæst.
Penny Lundborg træder ind på den danske folk- og country scene med sin krystalklare stemme og sine charmerende, personlige og uslebne fortællinger.
Hun har guitarkassen fyldt med følelser, capoer og finurlige beretninger. Lytteren drages ind i hendes varme og jordbundne univers, der udspringer fra Penny’s kærlighed til 70’ernes store amerikanske sangskrivere.


Penny har udgivet to singler, Trouble og Man of Melody, i 2023. Hun er snart aktuel med en single mere, der senere på året bliver fulgt af et helt album.

Nisse Thorbjørn er en af vinderne af "Årets Danske Bluesnavn prisen" og har medvirket på det "Danish Music Awards" vindende album "Trainman Blues" fra 2018. Han har turneret i det meste af Europa, Australien og Mexico under navnet Copenhagen Slim og har delt sin musik med en stor gruppe mennesker fra hele verden.


Lidt mere ordvrøvleri:
For mange år siden var det Nis Gaarde der startede Americana Tuesdays - Nu er det Nisse der lukker den afdeling og starter Slim Tuesday som pandent til Fat Tuesday - en tirsdag med Copenhagen Slim og en gæst, ikke at forveksle med Just Wednesday som er Esben Just's månedlige onsdag med forskellige gæster.

Besætning

Nisse Thorbjørn / Copenhagen Slim (vokal/mundharpe/guitar)

Website

www.cphslim.com