Kl.
19.00 / entré 150,-
Vi gør det igen Poul Halberg Powertrio en "tidlig" torsdag aften.
Showtime Kl. 19.00 Mojo åbner kl. 18.00
send en mail til billet@mojo.dk
Omtalen herunder er ikke helt ny - men nok lige gældende:
Sangene på det seneste album, "PsychElectric Journey", fra Powertrioen er ligesom på forgængeren "Strange Brew" hentet fra en af rock'ens allermest kreative og turbulente perioder fra 1966-1970.
Her blev inspirationen og grobunden skabt for meget af den rock og pop, vi lytter til i dag - med navne som Jimi Hendrix, Cream, The Doors, The Beatles, Blind Faith etc., og mange af de bedste sange fra den periode står som milepæle i rockhistorien den dag i dag. Det har endnu engang inspireret tre af de mest kreative og erfarne musikere herhjemme:
"PsychElectric Journey" er ligesom det forrige album fra Powertrioen indspillet på få dage, for at koncentrere glæden og erfaringen fra de mange koncerter. Kom forbi og oplev trioens versioner af bl.a. "Hello I Love You", "Voodoo Child", "Dear Prudence" og "Strange Brew".
BesætningPoul Halberg - vokal og guitar, Jesper Thomsen - trommer, Jette Schandorf - bas
|
Kl.
22.00 / entré 20,-
Efter Poul Halberg Trio er der' Blues Jam og det koster 20,-
Mojo's faste blues jam om torsdagen, er den begivenhed der har fundet sted flest gange p� Mojo, siden traditionen startede for mere end 30 år siden, i september i 1992.
Flere af Danmarks mest prominente bluesnavne har under tiden stået med ansvaret som vært, heriblandt Thorbjørn Risager, Alain Apaloo, og Danny Linde, Erling Jensen, Claus Toft LP Simonsen og sågar Troels Jensen. Under de sidste års nedlukninger har det nok været den begivenhed vi har savnet mest.
Denne torsdag er værten den prisvindende bluesbassist og producer, Laust Krudtmejer Nielsen, kendt fra bl.a. Trainman Blues, Sahra da Silva og The Cornbread Project.
Han sørger for at alle bliver taget godt imod, og jam'en bliver arrangeret bedst muligt og foregår i trygge rammer, med et særligt udvalgt hold i husbandet.
Ta dit instrument under armen og kig forbi - giv et nummer eller nap en lytter.
Der er altid noget at komme efter.
BesætningLaust Krudtmejer (Kapelmester og Bas)
|