Forrige dag Lørdag 18/12 Næste dag

Benny Holst Trio
Jule-Matiné

Benny Holst Trio
Jule-Matiné

Kl. 15.00 / entré 70,- FORSALG

Det er lørdag eftermiddag, det koster 70,- og billetterne kan købes ved at skrive til billet@mojo.dk - man kan også kigge forbi på dagen og købe en billet i døren (hvis der er plads)

Benny Holst, en af landets fornemmeste troubadourer fik for 10-15 år siden et fantastisk comeback med denne enestående trio.

Benny Holst har de seneste år udgivet to meget succesfulde og anmelderroste albums:
”Himlen må vente” og ”Sepiadage”. Med dybe rødder i dansk sangtradition leverer Benny den gode historie og må regnes med når kongerækken af danske sangskrivere skal opstilles. Med mere end 40 år på bagen som turnerende sanger, sangskriver og guitarist udgav Benny Holst i 2008 albummet 'Sepiadage', som han modtog en pris for som Årets Sangskriver ved DMA Folk 2009. Comeback-albummet ”Himlen må vente” fik to priser i 2005: Årets Danske Album og Årets Visealbum.
Når Benny går på scenen med sin trio, er han fulgt af Martin Andersen på violin og Jacob Rathje på guitar og kor.
Martin Andersen:
Med sin elektriske violin i særegen klasse lægger Martin Andersen i høj grad en iørefaldende stil i orkestret. Pressen skrev bl.a.:"...i dag er han vokset til en gudbenådet solist" og "Martin Andersen…jamen, sikke en personlighed. Manden er nærmest ét med sin violin, som han stryger, filer og knipser på i forrygende tempo. Med det smarte pedalsystem ved Martins fødder, formår han at finde netop den lyd der gør sangens stemning allermest intens. Fingrenes dans på violinstrengene, de fejende flotte strøg med buen, de lukkede øjne og den elastiske krop, får os
til at tænke på ham som et musikalsk geni."

Jacob Rathje er guitarist og sanger. Han hører til den nye generation af roots-musikere. Blues, folk og country er hovedingredienserne i Rathje’s guitarspil. Han har desuden været frontmand i bandet THE YOUNG COMETS.
Pressen skrev bl.a.: "Jacob Rathje leverer flotte guitarsoloer, krydret med diverse slide-improvisationer. Det er tydeligt at han har et samlende overblik og han matcher de to andre perfekt"

Besætning

Benny Holst (guitar/vokal), Jacob Rathje (guitar/vokal) og Martin Andersen (violin)

Website

www.bennyholst.dk

The Fried Okra Band


The Fried Okra Band

Kl. 20.00 / entré 100,- FORSALG

BEMÆRK NYE TIDSPUNKTER PGA CORONARESTRIKTIONERNE:
Mojo åbner kl. 18.00 Musik kl. 20.00 - Mojo lukker kl. 24.00
Kan du være her kl. 19.00 kan du reservere en plads via billet@mojo.dk.

Fried Okra - er klar (sidste år) med et spritnyt album.
Aftenen byder på 3 sæt med Fried Okra's originale stemninger, flatland grooves og deres fede bud på "the Blues" og hvad dertil hører.

Dale Smith har desværre meldt afbud pga. Corona.

Besætning

Morten Lunn (Guitar/diddley bow/vokal), Anders Wallin (bas) og Thomas Crawfurd (trommer/perc/mandolin)

Website

www.friedokraband.dk
gaffa.dk/anmeldelse/86067