Forrige dag Onsdag 08/12 Næste dag

Just Wednesday med
Ronni Boysen og Esben Just

Just Wednesday med
Ronni Boysen og Esben Just

Kl. 22.00 / fri entré

Esben Just er nok landets førende New Orleans pianist med en lang karriere som bla. frontmand i Sp Just Frost samt en række lignende triokonstellationer med bl.a. Niels Ratzer og Ole Skipper. Esben Just var også med i Groovie Greasebags sammen med Johnny Sangster fra Sharing Patrol. Derudover har Esben optrådt med et hav af de "kendte" Sanne Salomonsen, Henning Stærk, Ivan P, Poul Krebs osv.
Men mest af alt er Esben Just en eminent underholdende solopianist.
Så hvad er mere naturligt end at kaste Esben ud i en række duo konstellationer som kan udfordre hans og sin medspillers musikalske universer.
Her i 2021 starter vi "Just Wednesday" op igen.
Der er lagt op til en række koncerter med Esben Just og en artist fra Miljøet - noget Blues, noget Jazz, noget Country - og noget...? - lad os se hvor det kan bære hen.
Denne onsdag i december får Esben besøg af - måske - landets bedste bluesguitarist. Ronni Boysen har en lang fornem liste af artister han har beriget med sit guitarspil. I sine helt unge dage huserede han i Århus med bl.a. Copenhagen Slim. Efter turen over broen ud i det uvisse tog det først fart med Peter Nande og flere sessions med bla. James Harman og Mud Morganfield, inden Ronni gik videre med andre projekter som bl.a. Kokomo Kings og idag Trainman Blues og Las Palmeras. Foruden de utallige sessions han bliver inviteret med i når det skal være godt. Bl.a. derfor har han modtaget priser som: Årets blues navn" og Blues kartellets æres pris og hele to gange har han vundet prisen som 'Årets Guitarist' i det Britiske 'Blues Lounge Radio Show. Heldigvis er der gensidig glæde ved at have Ronni Boysen på besøg i Mojo. - Denne onsdag aften vil der blive spillet Esbens numre med Ronni, og der vil blive spillet nogle lækre instrumental numre af Ronni med Esben på.
En spændende aften med the blues fra øverste hylde.

Besætning

Esben Just (piano/voc) Ronni Boysen (gui)