Forrige dag Torsdag 28/02 Næste dag

Blues Jam
Med Ace of Blues

Blues Jam
Med Ace of Blues

Kl. 22.00 / fri entré

The Ace of Blues er et alsidigt bluesband, hvor de erfarne medlemmer konstant søger at tage booggien til nye uanede højder, og give publikum en medrivende oplevelse.

Dette er ikke mindst tilfældet når de med sikker hånd styrer Mojos traditionsrige torsdagsjam. Bandets filosofi er enkel: en jamaften er en hyldest til musikken og dem der spiller den – og alle er velkomne!

Hvad enten det garvede orkester smækker trumf på med en opdatering af Chicago-bluesen eller har nogle esser i ærmet med den hårde Delta-stil, så er én ting sikkert:

The Ace of Blues tager stikket hjem!

Besætning

Simon Ørregaard: vo/tr, Thomas Lago: guitar, Thomas von Magius: bas,Thomas Melau: vo/harp Marvin Radford (piano/voc)

Cornbread Blues Project
Catawampus

Cornbread Blues Project
Catawampus

Kl. 22.00 / entré 100,-

Hvis jeg nu siger "Harp Attack, Big Creek Slim Band, Blues Jamboree, Nande & The Big Difference," så siger du "ahh Peter Nande" "Yes" og så er det kun den ene halvdel af dette enestående Blue Project - den anden halvdel: Produceren, Trainman Blues, reggaebassisten, blues-jam bassisten, eller især bassisten Laust Krudtmajer Nielsen - meritterne for de 2 mand er mange og de sammenhæng de har optrådt i er endnu flere - og SAMMEN har de skabt det her helt unikke Cornbread bluesproject bygget op over loops, beats skøre ideer og gode sangere, alt sammen med Blues i nævneren.
Denne fredag sent i Oktober er der Mojo debut til det 6 mand store orkester stærkt besat på alle pladser.
Tjek dem ud de er på vej i en særdeles spændende retning og hvem ved hvor det ender
- vi er nogen der allerede har snuset til en video med Jimmy Burns - hvem snuser du til :)

The Cornbread Project har skabt en ny og frisk tilgang til den traditionelle blues med deres album “Catawampus”. De tager tidens produktions teknikker (samples, beats, ambience m.m.) som er velkendt fra pop, R&B, reggae og dancehall og blander det med blues og roots. Resultatet er groovy, vellydende og danse-venlig neo-blues.
Projektet/bandet er dannet af musiker/producer duoen Laust Krudtmejer og Peter Nande som en aften på Mojo i 2017 udvekslede idéer om at udvide grænserne for den blues de begge holder så meget af. Bandet havde deres debut på Blues Alive festivalen i September og Bluesnews omtalte koncerten som den bedste og mest interessante. http://www.bluesnews.dk/koncertanmeldelse-blues-alive-festival-haandvaerkerforeningen-horsens/

The Cornbread Project er et seks mands band der frontes af de tre sangere Sahra da Silva, Richard Farrell og Peter Nande. På guitar den fantastiske Rune Højmark, samt den erfarene og top svingende rytmesektion bestående af bassisten Laust Krudtmejer og trommeslageren Marco Diallo.
På Mojo kan du forvente en blues koncert ud over det sædvanlige! Det bliver Cornbreads original numre blandet med klassikere som f.eks. Hookers "Hobo Blues”, Muddy’s “Mannish Blues” og Rollin’ and Tumblin’ der har fået en friskt og frækt twist. Kom glad og hør The Cornbread Project’s debut koncert på Mojo d. 25 oktober - det bliver en oplevelse ud over det sædvanlige.


Besætning

Sahra da Silva - vocal/keys Richard Farrell - vocal/guitar Peter Nande - vocal/harmonica/SPD/percussion Nicklas Kure - guitar Laust Krudtmejer Nielsen - Bass Drums - Marco Diallo