Forrige dag Lørdag 23/02 Næste dag

Musikorkesteret.

Musikorkesteret.

Kl. 22.00 / entré 80,-

I første halvdel af 1980erne var MUSIKORKESTRET landets travleste orkester med 250 årlige koncerter og festivaloptrædener. Gruppens varemærke var virtuost spil, uforudsigelige og frygtløse kollektive improvisationer, melodiøse sange – og ikke mindst et medrivende groove. De fire personligheder indtog de største og mindste scener med samme spilleglæde og selvfølgelighed. MUSIKORKESTRET indspillede 3 albums, men bandet var et udpræget liveorkester, og deres unikke sammensætning af akustiske instrumenter og brede publikumsappel er stadig enestående på den danske musikscene.

I de mellemliggende 25 år har mange forgæves forsøgt at overtale orkestret til at samles - hvis bare for en enkelt koncert. Men i december 2010 spillede gruppen noget de selv døbte deres ”25-års-pause-jubilæumskoncert” hos deres gamle venner på Platancaféen i Vordingborg.
Spillestedet blev kimet ned af fans fra hele landet – og MUSIKORKESTRET morede sig herligt.
Siden er det blevet til flere herlige koncerter og vi glæder os til et genhør denne lørdag i februar.

Besætning

Paul Banks, guitar & vokal, Jørgen Lang, mundharpe & vokal, Martin Andersen, violin