jav extreme

Forrige dag Søndag 17/09 Næste dag

Raindogs (N/DK)
Celebrating Tom Waits

Raindogs (N/DK)
Celebrating Tom Waits

Kl. 21.30 / entré 100,-

Tom Waits’ univers er en after-hours bar i et skummelt kvarter hvor de skæve eksistenser og tragiske skæbner mødes med fallerede poeter og håbløse romantikere for at konkurrere om hvem der har mødt mest modgang i livet.
Tom Waits’ univers er en kaj i Caribien hvor pirater bæller rom og danser tango mens de synger om terningspillende dværge og dystre hemmeligheder fra de syv have, akkompagneret af en ustemt guitar og et rustent trædeorgel.
Tom Waits’ univers er en gammel knark der ringer til hans ungdoms elskede som han ikke har set i umindelige tider og kniber en tåre da han hører hendes stemme.
Raindogs opstod i 2003 og har siden da begejstret Tom Waits fans i Danmark og Norge ved mere end 150 koncerter. Bandet har spillet på alt fra små bodegaer til store festivaler og har derigennem udviklet et udtryk og en bandlyd der, samtidig med at være tro mod Tom Waits særegne univers,
giver et personligt bud på hvordan den store trubadurs musik kan lyde. Raindogs spiller et bredt udpluk af Waits’ karriere, fra den country- og jazzinspirerede start med ”Closing Time” og ”Heart
of Saturday Night” over den Caribiske piratmytologi han skabte med ”Raindogs” pladen, op til det
stilmæssigt udefinérbare men højst personlige udtryk der findes pladerne ”Real Gone” og
”Orphans”. Ole Johnny Stenslands dommedagsrøst lader intet tilbage af ønske i forhold til
originalen og orkestrets upolerede og energiske spil skaber indtrykket af et ethjulet lokomotiv med
kurs mod helvede.
Det dansk/norske/svenske band gav en lang række af udsolgte koncerter for utallige Tom Waits fans
omkring i både Danmark og Norge i perioden 2003-2009, men holdte I perioden 2009-2013 en
længere pause for at pleje familie og andre musikalske projekter. I efteråret 2013 vågnede endelig
vilddyret til live igen, og spillede 7 udsolgte reunion-koncerter for et begejstret publikum rundt om i
Danmark. Dette inspirerede til en forlængelse af festen, og har resulteret i en række nye turneer
indenfor de sidste år. Eller for at sige det som Tom Waits ville sagt det: “Let the bullet go back into
the barrel”.
Line-up: Ole Johnny Stensland – guitar/vokal, Ask Nørholm – guitar/vokal,
Tormod Holm - saxofoner/percussion/vokal, Ole Jonas Storli – klaver/orgel,
Erik Olevik – bas, Håkon Berre – trommer/percussion
Pressen skrev:
”…selv om Stensland nok ikke drukket lige så meget whisky som Waits selv, lød både stemmen og
lydbilledet mindst ligeså gustent, råt og herligt som om det var den underfundige Waits selv der
stod på udescenen i Son.”
- Alexander Nyhagen, Østlandets blad (Norge)
”…disse fem unge danskere og nordmænd leverede et dampende, nærværende Tom Waits-portræt,
der næsten var mere Tom Waits end originalen. Den indimellem tunge musik, der til tider næsten
slæber sig afsted, som var taktslaget klistret til med fed sirup, fik af de unge mennesker netop det
seje drive, der er så karakteristisk ved Tom Waits. Og ringere blev det ikke af en forsanger, som
havde netop dén stemme: den, der lyder af cigarer og rå bourbon.”
- Vagn Buch-Pedersen, Herning bladet
”...musikalsk sett er alle som en, dyktige musikere, de er presise og meget dedikert til sine
oppgaver. Dette gjør at det blir en opplevelse som tidvis savner sidestykke av det man tidligere har
hørt. Det virker som deler av publikum er tatt på sengen av dette fyrverkeriet av en konsert. Ole
Johnny Stensland som er vokalist og frontfigur har en vanvittig bra og tilpasset stemme for nettopp
dette formålet. Han gir og leverer full trøkk hele veien. Han er levende og stråler der han ser ut til å
stortrives i fører setet for Raindogs. Jeg har opplevd en del tributeband, med varierende kvalitet, en
del har selvsagt vært meget gode. Raindogs skiller seg ut fra svært mange og stiller i en egen klasse
med sin enorme kraftpakke av en oppvisning. Konklusjon: meget morsomt og fantastisk bra.
- Jan Willy Hagen, www.zobbmusic.com (Norge)

viagramalta.org