Forrige dag Onsdag 23/11 Næste dag

Paul Banks

Paul Banks

Kl. 21.30 / fri entré

Måske dette lands allerbedste folk'blues musiker. En eminent rytmisk og teknisk guitarist. Paul Banks mestrer blues folk' og ragtime i en sådan grad at han også formår at mixe stilarterne til sine egne personlige sange.

I mere end 30 år har Paul Banks været et toneangivende navn på den danske folk, blues og sangskriver scene. Især hans virtuose akustiske guitarspil har gjort indtryk på flere generationer af danske guitarister, men også hans vokal og sangskrivning har vakt genklang. Hans musik har høstet adskillige priser bl.a. to Danish Music Awards (Årets Sangskriver 2001, Årets Blues Album 2006), komponistforeningen DJBFAs hæderspris 1993, og Årets Danske Blues Navn 2006.
Paul Banks kan som få illudere et helt orkester alene med sin guitar og stemme. Hans stil har fundament i folk, blues og ragtime, men blander desuden elementer fra jazz, R&B og gospel i et personligt univers præget af unikt guitarspil, gode melodier og velskrevne tekster. GRACE fra 2008 er en duo Cd med tenorsaxofonisten Jakob Dinesen. Desuden spiller Pauls søn Peter mundharpe på titelsangen og Marie Fisker og Hanne Boel synger kor på fire numre.

Paul Banks grundlagde sit ry i det legendariske anarkistiske folk band Paul Banks & MusikOrkestret (1975-85) og senere i sit samarbejde med saxofonisten Steen Vig (1985-95). Siden har han spillet utallige solokoncerter samt arbejdet med bl.a. Paul Banks & The Love Bombs, som tæller nogle af landets mest interessante unge jazz- og rockmusikere, i duo med guitaristen Aske Jacoby eller saxofonisten Jakob Dinesen, og med trioen Banks/Jørgensen/Backhausen med jazzviolinisten Kristian Jørgensen og harmonikaspilleren Thor Backhausen.

Paul Banks har skrevet flere musikalske børneforestillinger i samarbejde med fløjtenisten Charlotte Halberg, som de har opført hundredvis af gange på biblioteker og skoler landet over. De har udgivet cd’erne ØEN og REJSEN med to af disse forestillinger. Paul Banks har skrevet talrige sange, medvirket på ca. 100 udgivelser med andre kunstnere, og skrevet en børnebog, It’s A Dog’s Life, som er udkommet på adskillige sprog.



Besætning

Paul Banks (guitar/vokal)

Website

www.paulbanks.dk

Ole Frimer Trio

Ole Frimer Trio

Kl. 22.00 / entré 80,-

Denne Trio kom til verden, da Ole Frimer slog sine musikalske talenter sammen med bassisten Jesper Bylling og trommeslageren Nils Bo Poulsen. Hvortil de inkarnerede blues-lyttere vil nikke genkendende. Netop trio-formen er velkendt inden for genren: en guitarist og sanger i forgrunden, og bag ham et par arbejdsmænd på bas og trommer. I dag er det Claus Daugaard der styrer trommerne og det er stadig noget af det fedeste trioblues man kan høre i Danmark.
"Blues with a twist"

Besætning

Ole Frimer (guitar/vokal), Jesper Bylling (bas) og Claus Daugaard (trommer)

Website

www.frimertrio.dk

Late Night Blues med Jake Green

Late Night Blues med Jake Green

Kl. 01.00 / fri entré

Mojo præsenter vanen tro Late Night Blues efter aftenens hovednavn tirsdag og onsdag.
Denne nat er det Jake Green

Guitaristen Jake Green er en hårdtarbejdende bluesman'. Med en kraftfuld stemme og en eksplosiv guitar turnerer han flittigt i danmark.
Denne tirsdag nat er det den akustiske blues der er i højsædet.