Forrige dag Lørdag 09/04 Næste dag

Finn Poulsen

Finn Poulsen

Kl. 21.30 / fri entré

Finn Poulsen er veteran fra den danske bluesscene. Siden 70'erne har han spillet i bands som Second Hand Blues Band, Copenhagen Blues Band, samt sine egne grupper Full Moon Cats og Blue World. Har varmet op for fx BB King, Meat Loaf , Taj Mahal og Charlie Musselwhite.
Solo optræder han med sine egne bluesy sange, blandet med numre fra Keb' Mo', Robert Johnson m.fl.
Funky fingerpicking og virtuos mundharpe, og det swinger!


Thorbjørn Risager & the Black Tornado

Thorbjørn Risager & the Black Tornado

Kl. 22.00 / entré 150,-

”Vores band fungerer pissegodt. Vi brænder alle sammen for det, og der er ikke nogen, der er med på en badebillet. Alle i bandet går til opgaven med en hundrede procent professionel indstilling. Alle yder til fællesskabet, og alle har opgaver for at få det hele til at lykkes”, lyder det fra Thorbjørn Risager. Og lige præcis dét kan meget være den lim, der for alvor har bundet det rock-, blues- og soul-dampende ottemandsband sammen i nu mere end et årti, og som har gjort dem til et af landets flittigste og mest efterspurgte livebands og med syv, nu snart otte, albumudgivelser i bagagen.
se mere af pressemeddelelsen på risager.info

Besætning

Thorbjørn Risager (vokal/guitar), Peter Skjerning (guitar), Emil Balsgaard (keys), Kasper Wagner (sax), Peter Kehl (trompet), Søren Bøjgaard (bas) og Martin Seidelin (trommer)

Website

www.risager.info