Forrige dag Torsdag 06/11 Næste dag

Diunna Grenleaf & Blue Mercy

Diunna Grenleaf & Blue Mercy

Kl. 19.00 / entré 150,-

Et Mega scoop - bestil plads med det samme. mojo@mojo.dk

Diunna er uden tvivl en af tidens allerstørste bluesdivaer og det er ikke uden grund at hun har været nomineret et væld af gange og også i år var hun nomineret og vandt den eftertragtede Grammy Award under kategorien "Koko Taylor Artist of 
The Year 2014” og for bedste "Traditional Blues Album", "Trying To Hold On", ved 34rd 
Blues Music Awards i Memphis den 8. maj. 
Diunnas heftige sydende mix af blues, soul og gospel, har siden resulteret i 
3 udgivelser, og bragt hende verden rundt indtil flere gange...
Jonn Del Torro Richardson er bl.a. grammy vinder af “Albert King Award" i 2005 og har fuldt Diunna over 10 år.

Efter 100-vis af anmodninger om at få et gensyn med 2014 Blues Music Award "Koko Taylor Artist of The Year" Winner og multi grammy-nominerede blues & gospel sangerinde, diva og entertainer kommer Diunna Greenleaf endelig til København.
Diunna er indfødt texaner, og har en baggrund i gospel og påvirket af 
personligheder som Koko Taylor, Aretha Franklin og forældrene Ben & Mary 
Greenleaf (gospel). Hun har sidenhen udviklet sin helt egen “Diunna blues-gospel style”. 
Hun besidder en fantastisk karisma, stemmepragt og kombinerer det voldsomme shout med gospel, 
soul og dybtfølt blues, der tager en på en følelsesmæssig rutsjetur. Hun skriver og producerer 
sange med stor respekt for bluesgenrens indholdsrige og komplekse historie. I flere år var hun medlem af "Muddy Waters Legends Tribute Band", med Hubert Sumlin, Bob Margolin, James Cotten, Carey Bell, Pinetop Perkins, Calvin "Fuzz” Jones og Willie “Big Eye” Smith.
Forrige år på bluesfestivalerne i Frederikshavn og Odense gjorde Diunna en særdeles fantastisk figur. Først jublede publikum og senere løb tårene ned af kinderne. Aldrig er festivalernes gæster blevet så medrevne og bevægede, som da gospelsangerinden og BIG MAMA sensationen fra Houston holdt andagt for en meget bevæget menighed. 
Som Simon Staun fra Fyns Stiftstidende starter sin helsides artikel om Diunna ..."Enhver, der oplevede Diunna Greenleaf på scenen til den sidste omgang Odense Internationale Bluesdage i november 2012, vil medgive, at hendes optræden var noget helt særligt. Da den kraftige kvinde satte gang i en musikalsk odyssé, var det bare om at holde fast og nyde rejsen gennem sydstaterne, hvor soul, blues og gospel smelter sammen til en unik blanding”. Koncerten fik 5 store stjerner.


Besætning

Diunna Greenleaf Vocal Jonn Del Torro Richardson Guitar Mark John Telesca Bass Jerome Ray Louden Trommer

BLUES JAM

BLUES JAM

Kl. 22.00

blues jam med Marco og Laust