Forrige dag Tirsdag 04/11 Næste dag

Stefan Mørk CD Release

Stefan Mørk CD Release

Kl. 17.00 / fri entré

Den 5. november – på sin 37 års fødselsdag – udgiver Stefan Mørk sit soloalbum Songs of Hope

Igennem de sidste par år, har Stefan Mørk skrevet en bunke sange, som ikke er skabt til bandet Dark & Dears univers, hvor han ellers huserer. Derfor har han givet dem liv i et soloprojekt, hvor han har hentet et væld af musikere og korsangere med i studiet bl.a. Gustaf Ljunggreen, Lisa Desiree og Emil de Waal.

Stefan Mørk har skrevet og udgivet musik i Lonnie Kjer & Stefan Mørk/Dark & Dear gennem de sidste syv år. Men til daglig arbejder han med film, og så er han familiefar med kone, børn, landsted og heste i Hellested. En temmelig atypisk eksistens i udøvende musikerkredse.

Der er hverken dødsdruk eller depressioner til at drive Stefans kunstneriske virke. Heller ikke noget pludseligt klarsyn eller guddommelig indgriben. For skabertrangen trives for ham i det nære. Den er, hvad Stefan kalder ”et instinktivt behov for at knevre strofer og klimpre toner”. Og sangene, de handler om de mennesker, der omgiver ham, om kærligheden, sorgen og ikke mindst håbet, som følger med et liv, der leves.

Emmylou Sleeping er skrevet til datteren Vera Emmylou, en nat hvor hun lå og sov. Goodbye Maple Leaves handler om at forlade et længere ophold i Canada med familien, og rejse hjem med nyheden om at skulle være forældre til tvillinger. Seal to Light er en hyldest til Stefans kone.

De tre streger på ryggen af coveret symboliserer tabet af tre mennesker, som har betydet meget for Stefan, og som er gået bort i løbet af den tid, han har arbejdet med albummet. Den ene er hans barndomsven Frank, som han mindes i Frank’s Song. Den anden er Kjeld Vejrup, som han mødte på filmhøjskolen i Ebeltoft. Kjeld har siden da været Stefans faste mentor og konstruktive kritiker, når der var nye digte på papiret. Stefans sangtekster er nemlig altid i udgangspunktet digte, der efterfølgende er sat musik til. De nære og umiddelbare oplevelser er formidlet i billedrige, poetiske kompositioner.

Den tredje streg er for Ken Griffiths, som i Stefans unge dage introducerede ham til country og bluegrass – en musikalsk opdragelse, som man tydeligt kan høre på albummet, stadig præger ham.

I arbejdet med Songs of Hope har Stefan frit lyttet til sangenes væsen og arbejdet med arrangementer og instrumentering ud fra det – uden at skele til musikmoden. Så albummet byder uden blusel på både gospelkor, saxofon-soli (to!) og en guitarsolo.

Lige så kompromisløst er Stefan og producer Jesper O. gået til lyden, og har arbejdet indgående med at få den bedst mulige lydkvalitet på albummet.

Songs of Hope udkommer 5. november digitalt, på CD og vinyl. Albummet er mixet og produceret i samarbejde med Jesper O. Første single Why Angels Fly har været i rotation på P4. Anden single udkommer 20. oktober.

Americana Tuesday med Indianna Dawn
Flemming Borby og
Blackie's Cage

Americana Tuesday med Indianna Dawn
Flemming Borby og 
Blackie's Cage

Kl. 21.00 / fri entré

Så er det tid til byens fedeste Americana-klub - Americana Tuesday er som altid, et brag af en fest, fri entré og tre fantastiske acts.
Indianna Dawn (alternativ country/pop), Flemming Borby (singer/songwriter) og Blackie's Cage americana).

01.00 Late Night Blues med Alain Apaloo

Website

www.facebook.com/groups/americanatuesdaysmojo