Forrige dag Onsdag 05/03 Næste dag

Shawn Holt & the Teardrops (USA)

Shawn Holt & the Teardrops

Kl. 19.00 / entré 150,-

Shawn Holt er søn af Magic Slim - det bliver fantastisk.
Bestil bord i god tid mojo@mojo.dk

Den høje energi og " hard-driving sound", som kendetegner The Teardrops, er stadig intakt nu hvor Shawn Holt har overtaget sin fars plads i fronten og har dannet "Shawn Holt & the Teardrops"

Og kunne du lide det som Magic Slim og The Teardrops har stået for i de sidste 35 år, så vil du med sikkerhed også blive grebet af begejstring, når du hører Shawn Holt folde sig ud på guitaren.

At Shawn Holt har haft en god læremester i sin far skinner igennem når man hører lyden fra hans guitar, han tilfører endog sin helt egen stil, som om muligt får sammenspillet med The Teardrops op på et højere plan. Shawn’s vokal ligger meget tæt op af Magic’s, så også her vil fans af den gamle blues legende blive glædeligt begejstret over, at den sound der var så velkendt for fans af Magic Slim & the Teardrops er "Still alive and well !"

Website

www.shawnholtandtheteardrops.com/

Tim Lothar & Peter Nande

Tim Lothar & Peter Nande

Kl. 21.30 / fri entré

Duoen Tim Lothar & Peter Nande har en spontan og underholdende tilgang til blues!
De to velkendte blues musikere har begge vundet den eftertragtede bluespris “Årets Blues Navn” uddelt af Copenhagen Blues Festival. Lothar vandt i 2008 og Nande i 2007.
Efter 25 år som trommeslager og mere end ti år i bandet Lightnin Moe, begyndte Tim Lothar et bemærkelsesværdigt karriereskift. Han skiftede trommerne ud med guitaren, og har siden turneret i ti lande som solist. Han udgav cd'erne “Cut to the Bone” i 2006 og “In it for the Ride” i 2008. Sidst nævnte vandt prisen “Årets Danske Blues Album 2009”
Som leder af Peter Nande Band, har mundharpe virtuosen Peter Nande været en drivende kraft på den danske og de europæiske blues-scener det sidste årti. Han grundlagde Nande & The Big Difference i 1998, som udgav en cd i 2002. Da gruppen blev opløst i 2005, tog han kontakt til den kendte amerikanske blues artist og producer James Harman. Med Harman som producent, har Peter Nande udgivet Big Boy Boogie: California Sessions Vol. I (2006) og Jelly Bean Baby: California Sessions Vol. II (2008). Som begge blev nomineret til “Årets Danske blues Album”

01.00 Late Night Blues med Alain Apaloo

Besætning

Tim Lothar Petersen (guitar/vokal/trommer) og Peter Nande (mundharpe/vokal/diverse rytmerier)

Website

www.myspace.com/lotharnande
www.lotharnande.com
Se Video her:
www.youtube.com/watch?v=9KnWLCQwu7E