Forrige dag Torsdag 20/02 Næste dag

Moondust - Re Release
(Røgfri koncert)

Moondust - Re Release

Kl. 19.00 / entré 100,-

Mojo åbner kl. 18.00
Det er 40 år siden Lasse Helner og Jørn Mader indspillede og udsendte beatrock-klassikeren Moondust. Nu genudsendes Moondust på Warner Music Denmark mandag d. 27.januar 2014 – og for første gang på CD og digitalt.

Det blev starten på et livslangt venskab, da Jørn Mader & Lasse Helner første gang mødtes i efteråret 1965. Lasse Helner kom gående i det gamle ”Fyens Forum” iført bowlerhat og skulle deltage i Fynsmesterskabet i rock med sin gruppe ”The Baronets” fra Årup, mens Jørn Mader spillede i bandet Spacemakers. The Baronets, som Jørn Maders band, Spacemakers, morede sig over i dedage, blev senere et af landets bedste rockorkestre, mens Jørn Mader blev journalist. Men de holdt kontakten ved lige, og Jørn skrev adskillige artikler om Lasse og hans musikalske univers, der til stadighed udviklede sig - både med og uden Mathilde. Og senere skulle Lasse blive en stpr inspiration, da Jørn igen begyndte at lave musik.

Jørn havde fundet sammen med Sebastian, men i starten af 1973 lavede han en aftale med produceren Olav Bennike (Steppeulvene m.fl.) om at indspille et soloalbum for Metronome. På et visit i Odense besøgte han Lasse og spillede et par af sine nye numre for ham. Lasse blev glad for det han hørte og spillede nogle af sine egne sange for Jørn. De begyndte at jamme og fik skab et lydbillede, de begge blev begejstrede for. Således var grudlaget for en ny dansk duo skabt.
Efter fem fantastiske dage i studiet var LP’en en realitet. Kun ét spørgsmål svævede i luften: Hvad skulle den hedde. De to musikere tænkte ikke videre over det, og gik ud fra, at den fik deres navne, og at det var det. Så da de blev præsenteret for pladecoveret, kiggede de noget undrende på hinanden. ”Moondust”.
40 år efter
Et autentisk 70’er beatrock-album, der så dagens lys i 1973 og som stadig holder distancen i dag. Udover Lasse & Jørn tæller musikerne bl.a. Sebastian på guitar, Uno Tschicaja på trommer, Per Walther (violin), Ib Herman (cello) fra Det Kgl. Kapel, Andrew John (piano), Mads Winding og Gert Rostock (bas). “Moondust” blev modtaget med kyshånd fra de danske anmeldere og blev en flot succes i datidens musiklandskab.

Jørn Mader beretter i øvrigt:
"Efter fem fantastiske dage i studiet var LP’en en realitet. Kun ét spørgsmål svævede i luften: Hvad skulle den hedde. Lasse og jeg tænkte ikke videre over det, og gik ud fra, at den fik vore navne, og at det var det. Så da vi blev præsenteret for pladecoveret, kiggede vi noget undrende på hinanden. ”Moondust”?. Forklaringen var, at det hed Bent Fabricius Bjerres travhest, og den vandt altid."

I forbindelse med genudgivelsen af Moondust drager Lasse Helner og Jørn Mader på turné, hvor de fremfører sangene fra albummet og anekdoter fra de sidste 40 år i underholdningsbranchen.

Der må ikke ryges før koncerten er slu.



Blues Jam med Marco og Laust

Blues Jam med Marco og Laust

Kl. 22.00

En supersolid rytmegruppe styrer aftenens begivenheder.
Det er åben scenen med mega potentiale - kom med dit instrument og deltag eller ta' en lytter, der sker tit overraskende ting.