Forrige dag Lørdag 01/02 Næste dag

The Blues Overdrive

The Blues Overdrive

Kl. 22.00 / entré 70,-

Prisvindende dansk blues med international klasse.

Blues du IKKE må gå glip af. Sådan kan man opsumere de bragende gode anmeldelser The Blues Overdrive har fået fra ind og udland de seneste par år. Som kronen på værket har bandet i januar 2013 modtaget prisen som “Årets Debut Album“ af det højt-respekterede tyske musikmagasin “Wasser Prawda“.
Allerede i 2003 slog The Blues Overdrive sit navn fast ved at vinde den prestigefyldte jubilæumskonkurrence på det legendariske københavnske bluesmekka, Mojo Blues Bar. Lovprisningerne var også dengang store og landsdækkende medier roste efterfølgende bandet som ”Det nye stjerneskud på den danske bluesscene” og ”Et af landets bedste og mest lovende bluesbands”.

Med et repertoire bestående af selvskrevne numre i absolut topklasse er bandet forgængere for en opdateret variation af bluesgenren, hvor den traditionsrige musik bringes ind i en nutidig relevant kontekst.

Bestående af en samling af landets største bluestalenter har de i seneste år været et af landets mest efterspurgte acts med over 100 koncerter. Deriblandt tæller Skanderborg Festival, Cph. Jazz Festival, Cph. Blues Festival og Malmø Festival. Musikken har indtil videre opnået radio-airplay i over 25 lande, blandt andet hos DR P4.

Besætning

Martin Olsen (guitar/vokal), Andreas Andersen (guitar), Thomas birck (bas) og Lars Heiberg (trommer)

Website

www.bluesoverdrive.dk