Forrige dag Fredag 17/01 Næste dag

Thorbjørn Risager m Band

Thorbjørn Risager m Band

Kl. 22.00 / entré 130,-

Thorbjørn Risager er en af landets allerbedste sangere som de seneste 5-6 år har stået i spidsen af sit 7 mands orkester. En sjælden dansk bluessucces, der er nået langt udover landets grænser. En dejlig stemme og et unikt orkester.

En usædvanlig skikkelse i det danske musikliv på mange måder.
Thorbjørn Risagers evner som sanger har fået amerikanske kritikere - ikke bare en, men en hel hær af
dem - til at ty til Ray Charles og andre stemmegiganter for at finde nogen at sammenligne med. Delbert
McClinton, Bob Seger og David Clayton-Thomas er også blevet nævnt af de amerikanske journalister,
som næppe havde forestillet sig at sådanne sangere fandtes på denne side af Atlanten.
Men det slutter jo ikke med den kraftfulde røst - snarere begynder det her! Risager besidder evnen til at
skrive musik med komponenter fra mange genrer - frem for alt blues, rock og soul, men også jazz, funk,
singer-songwriter, roots - og smelte det hele sammen til en helhed som udgør en ny sound, som er rigt
varieret og meget spændende at lytte til. Valget af musikere, som blev foretaget for ca 8 år siden, med
udgangspunkt i at det først og fremmest skulle være folk som han trivedes med at arbejde sammen med,
var virkelig et lykketræf. Denne yderst sammenspillede septet har holdt sammen siden da, med kun to
udskiftninger siden 2002.
Energien og det tætte sammmenspil er det som mærkes udadtil. Alle som samarbejder med bandet
mærker desuden hvordan alles talenter kommer til sin ret i bandets arbejdsfordeling. Man fordeler
opgaverne, så alle bandmedlemmer har et eller flere ansvarsområder: økonomi, teknik, cd-salg,
hjemmeside, transport osv. Og Thorbjørn selv er en moderne demokratisk chef, samtidig med at han
tager sig af det meste af sangskrivningen. Men arrangeringen af numrene er altid et teamwork, og bandet
mødes hver torsdag i "øveren" på nær når de er ude på turné.
6 album på 7 år, hvoraf alle på nær debutalbummet har indeholdt 90 - 100 % originalt materiale, det er
også ganske unikt. Og med ca 95 koncerter pr år (og 60 af disse i udlandet) i omkring et dusin lande
(gennem årene har de spillet i 17 lande!), er de en af Danmarks mest fremgangsrige musikeksporter.
Dette på trods af at de hverken spiller brede genrer som pop, rock, hiphop, eller er på et "major label".
De to seneste album, Track Record (2010) og den helt nye Dust & Scratches (Cope Records) er
produceret af Lars Skjærbæk som i 2010 modtog Ken Gudman-prisen. Dette samarbejde har resulteret i
en mere direkte og lidt mere rå men samtidig mere distinkt lyd, der passer bandets stil som fod i hose.
Internationalt har de allerede gennem længere tid oplevet en slags crossover-effekt. Her bliver bandet
oftest ikke placeret på den rendyrkede blueshylde, men spiller koncerter og får anmeldelser i (f.eks.)
rockverdenen også. Man ser det ganske enkelt som god musik for et bredt, voksent publikum.
Blandingen af elementer fra rock, blues og soulmusik plus blæsersektionen, og ikke mindst Thorbjørns
fantastiske stemme, har gjort dem til et meget populært band på festivaller af mange forskellige
kategorier.
10 koncerter i Frankrig og 20 i Tyskland i 2011 taler sit tydelige sprog. Og i sommeren 2012 er der hidtil
interesse fra 4 canadiske festivaler.
Nu afventer man reaktionerne på Dust & Scratches som skal føre dem videre ud i verden !

Besætning

Thorbjørn Risager (vokal/guitar), Peter Skjerning (guitar), Emil Balsgaard (keys), Kasper Wagner (sax), Peter Kehl (trompet), Søren Bøjgaard (bas) og Martin Seidelin (trommer)

Website

www.risager.info