Kl.
22.00 / entré 70,-
En af landets mest energiske bluesmænd. En power vokal og et pågående mundharpespil backet af et superfedt band.
Live er CPH Slim noget af det mest energiske man finder herhjemme.
Med afsæt i stor kærlighed til Delta og Chicago blues'en springer kvartetten "CPH Slim", med "Årets Danske Bluesnavn 2009" aka Nisse Thorbjørn i front, ind i et univers af soul, blues og jazz. Kvartettens store originalitet og evne til genfortolkning af de ellers godt kendte genrer skaber en intens og fortættet atmosfære.
Chicago.
For ti år siden vågnede jeg op på en bænk i Chicago. Efter 3 måneder rækkede pengene ikke længere. Tre måneder med Jam sessions på Buddy Guys legends efterfulgt af invitationer til at sidde ind med mange af de folk hvis plader jeg havde hørt så mange gange. Som eneste blegansigt sad jeg i toget på vej ud mod Chicagos Southside hvor jeg sad ind med Billy Branch. Jeg spillede med Lurrie Bell på Kingston Mines og var gæst med John Primer der plejede at spille Leadguitar for Muddy Waters.
CPH Slim.
Peter Thorup bad mig om at holde det simpelt: "Ikke for mange toner." Jeg var 18 år og havde fået lov at spille med en af mine største helte indenfor blues overhovedet. Måske var det det der gav modet til senere at stå på en bluesbar i Chicago med en Jamcrowd der efter flere forsøg på at sige "Nisse Thorbjørn" gav "den unge mand fra København" tilnavnet "Copenhagen Slim".
Pladen.
Peter Thorup gik bort 3. august 2007. Jeg havde kort tid forinden været i studiet med ham, og vi havde indspillet hans vokal på sangen "Goin down to Gainesville" som jeg havde skrevet i Chicago. "Jeg tror sgu vi har fat i noget rigtig godt her." havde Thorup sagt, og det var underligt at stå der så kort tid senere med hans sidste indspilning i hånden. Pladen fik ros, og jeg var selv stolt af især duetten med Kira skov på Leadbelly-nummeret "Where did you sleep last night". Cd'en kom ud i 2009 på Cope Records og fik P4 airplay og fire Hjerter i Politikken.
BesætningNisse Thorbjørn(vokal/mundharpe/guitar), Rune Højmark (guitar), Henrik West (bas) og Michael Strange (trommer)
Websitewww.cphslim.com
|